Jagt på verdens hurtigste antilope – Pronghorn
Rejsen til Wyoming kan foregå på flere måder. Mange synes at rejsen bør kombineres enten med et ophold i New York eller en anden storby på vejen ud eller hjem. Andre foretrækker at kombinere jagten med et ophold i den fantastiske National Park ”Yellowstone” som også ligger i Wyoming bare 4½ timers kørsel fra hvor vi jager. Andre gør jagten i USA til en familietur og tager kone og børn med. Det oplagt at benytte Icelandair via Reykjavik.
Vi kan altid tilpasse individuelt, hvis man vil mere end blot jagten.
Jagten
Pronghornjagt er en rigtig stor oplevelse. Vi er ude på bøhlandet I Wyoming. Vores gæster / jægere bor som oftest på et lille Motel i byen Kayses, blot en times kørsel fra lufthavnen vores gæster flyver ind til ”Casper”. Det var bl.a. her på disse kanter de to berømte banditter ”Butch Cassidy and the Sundance Kid” slog deres folder tilbage i slutningen af 1800 tallet. Vi er i det vilde vesten. Vi mødes af venlige og gæstfrie mennesker overalt.
Naturen er storslået og sender tankerne tilbage til de amerikanske westerns med store prærieområder, barske forrevne klippeformationer, og vidder så langt øjet rækker. Som oftest er det ikke noget problem at få tilladelsen til Pronghorn. Jelling Jagtrejser klarer alle formaliteter for vores gæster.
Jagten på Pronghorn foregår på prærien lige uden for byen. Jagten finder sted på privat ejet farmland. Succesraten er næsten 100 % på pronghorn.
Det eneste som kan komme på tværs er vejret. Vejrlig er ikke er et forhold, outfitteren har indflydelse på. Skudafstanden er ofte langt over 200 meter, så det er klogt at have trænes lidt på langdistancen. Man kører rundt i en firehjulstrækker, observerer og forsøger sig med en pürsch.
Det er klogest at leje en riffel af outfitteren, da våben og USA kan være en dårlig kombination, når man rejser ind fra udlandet.
Prisen inkluderer
Alle nedenstående priser er under forudsætning af at jægerne bor som beskrevet under “Indkvartering” – vi kan mod en ekstra betaling på kr. 2.000,- højne indkvarteringsniveauet og måske også højne niveauet på byen man bor i ved at flytte til Buffalo.
Nedenstående priser inkluderer:
- Ophold i byen Kaycee
- Fuld forplejning
- Al kørsel i forbindelse med jagten
- Riffelleje
- Transfer til og fra lufthavnen
- Afskydning af én af de nedenstående (afhængig af pakke)
Priser
Pronghorn antilope:
5 rejsedage – 4 nætter – indtil 3 jagtdage 1:1 US 3.500,-
Antilope tag (licens) US 630,-
Conservation stamp US 22,-
3,5 % financee fee game and fishing charges US 23,-
Totalt i US $ til gældende dagskurs ved bestilling US 4.175,-
(Ved kurs dagsdato cirka kr. 29.000,-)
Tillæg
Donation/slagtning/kød cirka US$ 125,-
OBS.
Når du nedlægger et stykke vild ti US tilfalder kødet dig – derfor skla du faktisk betale for at komme af med kødet – en slagter ordner det for dig og giver kødet i donation til f.eks. til det lokale plejehjem.
Indkvartering
I forbindelse med jagten foregår opholdet på et motel i byen Kaycee. Værelserne er med TV, bad og toilet – bestemt ikke noget særligt, men helt ok, når forventningerne er det rigtige sted – her kan godt være lidt smånusset i krogene, men sengetøj og håndklæder er rene – medbring evt. dit eget badehåndklæde. Forplejningen kan indtages på to forskellige spisesteder i byen. Man fortæller blot, hvilken outfitter man besøger og skriver under på dette, når maden serveres. Drikkevarer er for egen regning.