info@jellingrejser.dk   75 87 23 44

Sneppejagt

Sneppejagt i County Kerry, Sydvest Irland

Irland har altid været kendt for den udfordrende jagt på blandt andet sikahjort. I County Kerry, der er beliggende i det sydvestlige Irland, findes der ligeledes noget af Europas bedste sneppejagt.
Jagten der påbegyndes fra den 1. november, foregår i et enestående smukt landskab med bjerge, dale, heder, mose- og skov områder, omfattende mere end 10.000 hektarer af spændende sneppeterræn. Det optimale tidspunkt for sneppejagt er normalt fra slutningen af november indtil slutningen af januar. I dette tidsrum kan jagten eventuel også kombineres med riffeljagt på sikahinder og kalve.

Der kan deltage op til 8 jægere i samme periode, hvor jagtføring normalt er 2 jægere pr. 1 hundefører (2:1) uanset antal deltagere. Der jages primært med stående hunde (settere). Under almindelige jagt og vejrforhold forventes det, at den enkelte gruppe gennemsnitlig vil få skudchance til mellem 15-25 snepper pr. dag, og på ekstrem gode dage vil man se endnu flere snepper.
Der kan også forekomme bekkasiner og enkelte fasankokke på paraden (fasanhøne er fredet). Som ved enhver anden jagtform med haglbøsse, vil det jagtlige resultat være meget afhængig af den enkelte jægers skydefærdigheder, vejret og den enkeltes erfaring med sneppejagt.

Som bekendt er Irland et land med et forholdsvis mildt kystklima, med deraf følgende stor sandsynlighed for nedbør i form af regn. Derfor bør man medbringe praktisk beklædning og støvler som er beregnet for denne type vejrlig. Ligeledes kan det også anbefales at man er i rimelig god fysisk form, da man bevæger sig meget i både lav- og højlandsområder.

Selv om det er muligt at leje våben på stedet, anbefaler vi,  at man medbringer  haglbøsse, da vi ikke kan garantere hverken pasform eller kvalitet af de våben som bliver stillet til rådighed.

Der findes flere flyafgange fra danske lufthavne til Irland, og herunder kan bl.a. nævnes SAS ruten fra København til Dublin
eller Norwegian fra Aalborg til Dublin. Herfra er der ca. 4,5-5 timers kørsel i lejebil til den smukt beliggende ferieby Killarney hvor jagtområdet strækker sig over en radius af ca. 50 km. fra byen.

Når man ankommer til Killarney vil man af jagtlederen på stedet, blive guided til indkvarteringsstedet som benyttes i den pågældende jagtperiode. Man skal ligeledes være opmærksom på at udlejningsvognen hver dag benyttes til egen transport til og fra jagtområdet.

Indkvartering
Vi indkvarterer normalt vores gæster i feriehus eller på hotel. Prisen tilpasses efter niveau på indkvarteringen.

Prisen inkluderer

  • 3 dages sneppejagt med jagtføring 2:1 ved 4- til 6 jægere
  • 4-5 dages ophold i feriehus med egen forplejning
  • Kørsel under jagten

Indkvartering iht. nedenstående
– Feriehus pr. person Kr. 9.600 –
– Evt. ledsager i feriehus Kr. 2.000,-
– Guesthouse eller 4* hotel pr. person med morgenmad Kr. 12.700,-
– Evt. ledager Guesthouse eller hotel Kr. 4.750,-
– Ekstra jagtdag og ophold i Feriehus Kr. 2.600,-
– Ekstra jagtdag med ophold i Guesthouse eller 4* hotel Kr. 4.500,-

Tillæg
Ved kun 2 til 3 deltagere i Feriehus pr. person Kr. 2.650,-
Ved kun 2 til 3 deltagere i Guest House / hotel pr. person Kr. 1.200,-

Prisen inkluderer ikke

  • Fly tur/retur
  • Transport
  • Drikkevarer og øvrige måltider
  • Drikkepenge til jagtfører
  • Elforbrug i feriehus
  • Patroner
  • Enkeltværelsestillæg ved indkvartering på guest house/hotel
  • Irsk våbenlicens DKK 650,-

Pris pr. jæger

 FRA KR. 9.600,-

Ophold

FERIEHUS / GUESTHOUSE ELLER HOTEL

Jagtperiode

SLUT NOVEMBER TIL JANUAR