Om os

Om Jelling Jagtrejser

Kære jagtkunde

Med vikingeskibe sejlede vores forfædre fra Jelling mod fjerne horisonter og udlevede drømmen om oplevelser i det fremmede!
Grundlæggende er det vel de samme drifter, som giver os udlængsel i dag?

Jelling Jagtrejser blev grundlagt midt i 90`erne.
På det tidspunkt havde jeg arbejdet med grupperejsearrangementer i 10 år – først som ansat i andet rejsebureau, og fra maj 1991 som indehaver af Jelling Rejser ApS, som den dag i dag sælger firmaevents, gruppe- og specialrejser til firmaer, foreninger, skoler, klubber, osv.

Hos Jelling Jagtrejser er det målet at udbyde jagt- og naturoplevelser til rejseglade jægere, så jagten bliver indgangsvinklen til oplevelsen af landet og jagtværterne.

Personligt har jeg mange års jagterfaring fra det meste af verden.
Et selvoplevet kendskab til alle vores revirer, vildtarter og jagtformer, gør mig i stand til alene at udbyde afprøvede og testede revirer.

“Ingen jægere gæster revirer, hvor jeg ikke selv har været på jagt”

Jelling Jagtrejser tilbyder kun revirer, som har en stærk og en varieret vildtbestand. Jeg vil forud for en rejse bestræbe mig på at give mine jagtgæster et reelt billede af, hvilke oplevelser der venter dem.

At sælge rejse handler om at skabe og indfri forventninger.

Jelling Jagtrejser sælger og formidler jagtlige oplevelser.
Vejr, vind, din dygtighed som jæger, din evne til indlevelse, engagement og andre uforudsigelige forhold er vigtige faktorer, som er udslagsgivende for din jagtrejses succes.

Ring eller skriv til mig og få en saglig, faglig og hyggelig dialog om dine ønsker for oplevelser i det fremmede.

Jeg vil se frem til samarbejdet omkring din næste jagtrejse!

Med venlig hilsen
Kasper T. Andersen
Indehaver

Kasper T. Andersen

Kasper T. Andersen

Indehaver
Mette Marie L. Andersen

Mette Marie L. Andersen

Rejsekonsulent
Frans Andersen

Frans Andersen

Freelance rejsekonsulent