Sneppejagt, 2-8 jægere2017-12-02T10:30:41+00:00

Irland

Sneppejagt, 2-3 jægere

Priser

Prisen inkluderer

  • 3 dages sneppejagt med jagtføring 2:1
  • 4-5 dages ophold i feriehus med egen forplejning
  • Kørsel under jagten


Prisen inkluderer ikke

  • Fly tur/retur
  • Transport
  • Drikkevarer og øvrige måltider
  • Drikkepenge til jagtfører
  • Elforbrug i feriehus
  • Patroner
  • Enkeltværelsestillæg ved indkvartering på guest house/hotel
  • Irsk våbenlicens DKK 550,-

Rejsen

Irland har altid været kendt for den udfordrende jagt på blandt andet sikahjort. I County Kerry, der er beliggende i det sydvestlige Irland, findes der ligeledes noget af Europas bedste sneppejagt.
Jagten der påbegyndes fra den 1. november, foregår i et enestående smukt landskab med bjerge, dale, heder, mose- og skov områder, omfattende mere end 10.000 hektarer af spændende sneppeterræn. Det optimale tidspunkt for sneppejagt er normalt fra slutningen af november indtil slutningen af januar. I dette tidsrum kan jagten eventuel også kombineres med riffeljagt på sika hinder og kalve.

Der kan deltage op til 8 jægere i samme periode, hvor jagtføring normalt er 2 jægere pr. 1 hundefører (2:1) uanset antal deltagere. Der jages primært med stående hunde (settere). Under almindelige jagt og vejrforhold forventes det at den enkelte gruppe gennemsnitlig vil få skudchance til mellem 15-25 snepper pr. dag, og på ekstrem gode dage vil man se endnu flere snepper, såvel som der også kan forekomme bekkasiner og enkelte fasankokke på paraden (fasanhøne er fredet). Som ved enhver anden jagtform med haglbøsse, vil det jagtlige resultat være meget afhængig af den enkelte jægers skydefærdigheder samt erfaring med sneppejagt.

Som bekendt er Irland et land med et forholdsvis mildt kystklima, med deraf følgende stor sandsynlighed for nedbør i form af regn. Derfor bør man medbringe praktisk beklædning og støvler som er beregnet for denne type vejrlig. Ligeledes kan det også anbefales at man er i rimelig god fysisk kondition, da man bevæger sig meget i både lav- og højlandsområder.

Selv om det er muligt at leje våben på stedet, kan det absolut anbefales at man medbringer sin egen haglbøsse, da vi ikke kan garantere at både pasform og kvaliteten af de våben som bliver stillet til rådighed, nødvendigvis passer til den enkelte jæger.

Der findes flere flyafgange fra danske lufthavne til Irland, og herunder kan bl.a. nævnes SAS ruten fra København til Dublin
eller Norwegian fra Aalborg til Dublin. Herfra er der ca. 4,5-5 timers kørsel i lejebil til den smukt beliggende ferieby Killarney hvor jagtområdet strækker sig over en radius af ca. 50 km. fra byen.

Når man ankommer til Killarney vil man af jagtlederen på stedet, blive guided til indkvarteringsstedet som benyttes i den pågældende jagtperiode. Man skal ligeledes være opmærksom på at udlejningsvognen hver dag benyttes til egen transport til og fra jagtområdet.

Indkvartering

Under sneppejagten på vore områder i sydvest Irland kan man vælge indkvartering i enten et dejligt feriehus eller guest house/hotel der normalt er beliggende indenfor en radius af 30 km de jagtområder som benyttes i den bestilte periode. Beliggenheden af indkvarteringsstedet er ofte i storslået natur og man vil kunne opleve den store gæstfrihed hos de irske værter.

De fleste feriehuse er beliggende i forholdsvis nær tilknytning til indkøb og spisesteder. Indkvartering i feriehus er baseret på egen forplejning, og normalt er linned inkluderet i prisen, hvorimod el-forbrug er eksklusiv og afregnes direkte med værten inden afrejse.

Indkvartering kan også foregå på hyggeligt guest house med morgen- og aftensmad, eller 4-stjernet hotel med morgenmad, dobbeltværelse. Øvrige måltider og drikkevarer afregnes direkte med værten på stedet. Der vil være et mindre tillæg for enkeltværelse.

Hvis man er en større gruppe, vil det også være muligt at opgradere indkvartering til et Country House fra det 18. århundrede.