info@jellingrejser.dk   75 87 23 44

Frankrig

Testjagt på gemse i Sydfrankrig med dansk guide

Nice, Provence Sydfrankrig (Alpegemse)

Gemsen er for mange jægere et svært dyr at forholde sig til.
Måske fordi man aldrig rigtig har oplevet gemsen på den frie vildtbane i det revir, hvor den hører til.
Er man glad for storslåede landskaber, flotte bjergformationer, langstrakte dale og vidunderlige udsigter, så har man noget til gode, hvis man ikke har jaget gemse.
Det er en fascinerende fornøjelse at se disse smukke dyr bevæge sig elegant og ukompliceret på selv stejle bjergsider.

Jager du gemsen i efteråret fremstår den i sort/hvide og brunlige nuancer og er fantastisk smukt dyr med stor udstråling, når den stiller sig i positur på en klippeafsats eller en bjergtinde.

Her venter en stor jagtlig oplevelse, hvor det at lytte til stilheden i stor natur er hele rejsen værd.

Rejsen
Du flyver fra Billund eller København til Nice i Provence i det sydlige Frankrig. En flyvetur på godt et par timer.
Når du lander i lufthavnen, og har din bagage med dig, går du mod udgangen. Her venter danske Rasmus Pagh dig med et lille skilt, der står ”Jelling Jagtrejser” på. Sammen kører i godt 1½ time nord for Nice, hvor jagtrevirerne ligger.

Indkvartering
Du / I bliver indkvarteret på et lille hotel med pæne uensartede værelser med eget bad og toilet. Hoteller er på ingen måder prangende, men her findes de nødvendige fornødenheder: Reception, WIFI, parkering i lukket gård, en lille solgård med en lille ikke opvarmet pool, morgenmads- og Ala carte restaurant samt en lille bar. Hotellet beliggende i gåafstand til supermarked, tankstation og spisesteder. Hotellet er ca. en times kørsel fra Nice lufthavn og 25 minutter fra revirerne.

Hotel Les Alizés, 11 Avenue Alexandre Barety, Puget-Théniers, Alpes-Maritimes, 06260, France
Website :  www.hotellesalizes.com

Guiden
En ganske kort præsentation af Rasmus Pagh: Født og opvokset fra Katrinedal 20 km syd for Silkeborg, 41 år gammel og fransk gift. Rasmus har boet de seneste 10 år uden for Danmark. Tyskland 5 år, Serbien 3 år og sidst Sverige i 2 år. Rasmus er i dag bosat i Provence og agter at blive her. Passionen er naturligvis familien, jagt/fiskeri og skiløb.

 Jagtrevirerne
I øjeblikket har vi afskydningslicenser i Pierrefeu (4000 ha), hvor min samarbejdspartner er præsident for den lokale jagtforening, og i Ascros (anslået 4000 ha): Begge revirer ligger umiddelbart i forbindelse med
hinanden ca. 1 -1.5 times kørsel fra Nice Lufthavn.
Begge terræner ligger i 800 – 1300 meter over havet og er begge billedskønne klippe- og bjerglandskaber.
Pierrefeu 57 minutters kørsel fra Nice Ascros 1 t 18 min fra Nice.
Du skal helst være i nogenlunde god form. Du behøver hverken være sportsmand eller motionist, men du skal kunne gå lidt og kunne tåle at blive forpustet. Rasmus tilpasser hastigheden efter din fysiske formåen. Er du ekstrem overvægtig, har åndedrætsbesvær som KOL eller lignende, bør du ikke vælge denne rejse.                                        

Jagten
Vi har lov at jage lørdag/søndag/mandag onsdag samt evt. Helligdage i regionen (06) (Alpes Maritime). Rasmus mener, at én lang ansitz a` 5-7 timer per dag med frokost i terrænet, fungerer bedre end morgen og aften Ansitz.
Tiden går med at spotte fra nøje udvalgte positioner og enten vente eller herfra indlede en forsigtig pürsch på dyrene.
Gemserne er dagaktive, så derfor er der gode chancer langt hen på formiddagen.
Skydes gemsen på førstedagen finder vi på noget at tage os til de øvrige dage.Skudafstanden til gemserne er maksimum 250 meter og langt de fleste nedlægges på mellem 150 og 250 Meter.
Nedlægges gemsen på førstedagen er der i reglen, men ikke garanteret, mulighed at deltage på en drivjagt den efterfølgende dag imod et mindre beløb – pris cirka €100.

Jagttider og trofæer – rejseperioder i 2020
Vi har licenser til gemser af ubegrænset størrelse og uafhængigt af køn, hvilket betyder at chancerne er maksimale. Der jages naturligvis ikke førende hundyr.
Gemser af ubegrænset størrelse må nedlægges fra den 9. sept. til den 11. november. I alt 36 jagtdage inkl. den 1. nov. som er en fransk Helligdag.
Gemser indtil ørehøjde må jages fra 12. til 28 nov.

Trofæbehandling
Præparation: Rasmus har fundet en glimrende konservator i Nice som selv støber sine mannequiner  45 dages leveringstid for en skuldermontering. Pris cirka kr. 5.000,- som afregnes til Rasmus Pagh.

Alternativt…
Vi anbefaler at får skindet konserveret (Dip & Pack) og efterfølgende hjemsendt til færdiggørelse hos en dansk konservator (vi kan anbefale flere hvis det ønskes).

Hvis man har mod på det kan skindet saltes grundigt, pakkes sammen i en tæt plastpose og hjemtages i kufferten med fly til dansk konservator.
Dette er lovligt, da du er indenfor EU.

TESTJAGT-PRIS  pr. jæger                                        kr. 19.995,-

Prisen inkluderer:

  • Afhentning i Nice Lufthavn – aflevering i Nice Lufthavn
  • 3 hotelovernatninger med helpension i enkeltværelse
  • Helpension fra ankomst til hotellet til afrejse fra hotellet.
  • Al kørsel i forbindelse med arrangementet.
  • Jagtlicens og forsikring
  • Jagtføring af Rasmus Pagh
  • Skinning og evt. saltning af trofæ(er)
  • Hjælp til aflevering af trofæer til konservator

Ikke inkl. i prisen

  • Flybilletter tur/retur
  • Evt. ekstra trofæ á kr. 10.000,-
  • Drikkepenge til jagtfører (op til dig, JJR foreslår cirka € 100,- pr. nedlagt trofæ)
  • leje af våben og ammunition € 50,- / jagtdag
  • ikke-jagende ledsager/partner DKK 3.000,-
  • En evt. ekstra jagtdag koster kr. 3.000,- (dagen skal af hensyn til evt. jagtfører reserveres forud og tilbagebetales ikke, hvis jagtdagen ikke udnyttes.

Prisen for ledsageren inkl.
Ophold på hotel i Nice / Antibes eller Cannes – dette kan aftales individuelt.
En ven til Rasmus Paghs kan forestå evt. guidede byrundture eller lign. guidning efter ønske til ledsagerne til for cirka kr. 1.500,- for en dagstur (4 til 5 timer).

Forbehold
Ingen kender dagen hvor jagten skal afvikles. Vi kan løbe ind i dårligt vejr som tåge, ekstrem regn og sne. Meget glatte forhold og sidst men ikke mindst lyn og tordenvejr. Dette medfører ikke kompensation af nogen form og betragtes som force majeure. Jagten, jagtføreren, hotellet osv. er forudbetalt, så vi har ingen mulighed for at lave tingen om.

Pris pr. jæger

 FRA KR. 19.995,-

Ophold

DEJLIGT FRANSK BJERGHOTEL

Jagtperiode

SEPTEMBER TIL NOVEMBER