Jagt på moose i British Columbia2017-12-02T10:21:49+00:00

Canada

Jagt på moose i British Columbia

Priser

Prisen inkluderer

  • 12 dages ophold
  • 10 dages jagt
  • Al kørsel i forbindelse med jagten
  • Jagtføring 1:1
  • Kost og logi samt softdrinks
  • Afhentning og aflevering i lufthavnen i Fort Saint John

Pris pr. jæger kr. 65.200,-

Rejsen

Rejsen kan foregå via Frankfurt eller via Hamborg til Vancouver og herefter til den lidt mindre by Ford St. John, hvor vores guide samler jer op – der er ingen omkostninger forbundet med kørslen i Canada. Vi finder selvfølgelig den billigste og bedste flybillet til jer, men vent ikke for længe.

Outfittet er bare i orden! Her er troværdigheden og succesraten høj. Her venter en stor oplevelse i stor natur med særdeles professionelle guider.

Der jages primært moose, og til jagten afsættes 10 dage hvilket burde betyde en særdeles høj succesrate, da der normalt kun afsættes 6 dage. Dette er naturligvis også for at give tid til evt. at nedlægge trofæ nummer to.

I kan foruden moose jagt sortbjørn, muledeer og ulv. Men lad være med at sætte forventninger op efter mere end 1 maks. 2 trofæer pr. jæger.

Jagten kan foregå fra bil, med hest, ATV eller kano. I kan vælge at jage sammen 2:1 – to jægere om en jagtguide – eller I kan vælge at jage 1:1 med hver jeres jagtguide. Det er logik, at jager man 1:1, så er chancen cirka dobbelt så stor, når man jager i et land hvor vildtbestanden ikke er så tæt som vi er vant til fra den danske natur.

 

Indkvartering

Vores gæster indkvarteres i en ”mandehytte” – her er rå idyl, ingen overdreven luksus. Her er kamin, køkken alrum, toilet og en sovesal med plads til alle. Badeværelset ligger i tilstødende badehytte. Dette vil være jeres base, hertil kommer I tilbage, efter endt jagt hver dag. En anden base findes også med stort set samme indkvarteringsforhold. Alt er funktionsdygtigt og beliggende i stor canadisk vild natur.

Maden tilberedes af gruppens kok – den er enkel og rigelig, men helt ok!
Indkvarteringen hørmer af jagt og mænd, for hvem samværet og jagtoplevelsen er vigtigere en luksus og langstilkede glas – her finpudses spisebestikket i skjorten!