Rejsen

Fra d. 1. oktober

Revirerne som benyttes er vildtrige og er placeret I den vestlige del af Ungarn. De fleste revirer ligger I en kørselsafstand på circa 200 km fra lufthavnen I Budapest. Det er muligt at arranger kør-selv arrangementet såvel som flyrejser til Ungarn, det er helt op til jægerne selv.

Jagten på den ungarske dåhjort foregår som regel fra begyndelsen af oktober, hvor hjorten er i brunst. Jagten foregår dels som pürsch og dels som anstandsjagt evt. fra hochsitz.

Jagten er en morgen- og en aftenjagt. Normalt drager man ud i mørke meget tidligt om morgenen - ca. en times tid før solopgang. Din jagtfører kender sit revir, og ved hvor den brunstige dåhjort normalt udfører sin territoriale og karakteristiske "parallelgang", hvor han skridter reviret af på grænsen til en anden hjorts revir, eller hvor en anden hjort forsøger at trænge ind på pladshjortens revir.

Midt på dagen kan hjorten jages i skoven på pürsch. Aftenjagten begynder ofte fra en hochsitz, og slutter måske som en pürsch.

I tilgift til jagten på dåhjort kan evt. komme afskydning af såvel hinder og kalve, som kronhjort og vildsvin, alt efter aftale med det enkelte revir.

Jagtreviret "Güth" kan bestemt anbefales til dåhjortejagt, da der findes en særdeles stærk bestand af ikke bare dåhjorte men også vildsvin. Her findes trofæer i verdensklasse.

Indkvartering

Der indkvarteres enten på hotel, pension eller jagtslot.

Som udgangspunkt bor man i dobbeltværelser med bad og toilet - ønskes enkeltværelse betales et tillæg på kr. 150,- pr. nat./pers.

Forplejningen består af morgenmad inden jagten begynder, frokosten serveres varmt i det grønne og tre retter aftensmad nydes om aftenen - drikkevarerne søger I selv for.

Indkvartering ved jagtreviret "Güth":

Alle behov kan tilfredsstilles i denne førsteklasses indkvartering på en dejlig jagtlodge beliggende i midten af jagtreviret - midt i skoven og kun 30 km fra Debrecen. I lodgen findes 5 dobbeltværelser og 2 appartementer som i alt kan indkvartere cirka 15 personer. Alle værelser er udstyret med toilet og badefaciliteter samt TV. Her finde dejlig opholdsstue med pejs, samt en hyggelig spisestue.

En dygtig stab af folk tager sig gæstfrit af vores jægere, som bliver forplejet fyrsteligt. For jægere som rejser med deres familier, kan vi foreslå vandreture i skoven, ridning og hestevognskørsel, tennis og lerdueskydning. Husk du skal selv købe dine drikkevarer – prisen er rimelig!

Priser

Prisen inkluderer:

  • 5-8 rejsedage
  • 3-6 hele jagtdage m. jagtføring 1:1
  • Indkvartering i dobbeltværelse med adgang til bad og toilet
  • Ungarsk jagttegn, forsikring og licenser
  • Kørsel i reviret
  • Tranfer fra lufthavnen i Budapest til reviret t/r

Pris pr. jæger fra kr. 8.895,-

Prisen inkluderer ikke:

  • Evt. flybillet - prisindikation ca. kr. 2.000,- inkl. skatter
  • Trofæer i henhold til trofæafgifter - forhør herom
  • Drikkepenge
  • Kørsel i reviret
  • Officiel trofæopmåling
  • Hjemsendelse af trofæer

Alle priser er vejledende, der kan ske ændringer når endeligt tilbud fremsendes, idet priserne i Ungarn varierer meget fra revir til revir.

Pakkepriser

Dåhjort fra 2,5 til 2,99 kg Kr. 15.995,-
Dåhjort fra 3,00 til 3,49 kg Kr. 18.995,- 
Dåhjort fra 3,50 til 3,99 kg Kr. 27.995,-
Dåhjort fra 4,00 kg og op Efter prisliste

 

 

 

Indhent tilbud