Jagt i Kirgisistan

Dette er den ultimative jagt - jagten er ikke bare benhård, den er hamrende
anstrengende.
Du får behov for alt, hvad der hører jagten til - du kommer igennem hele følelsesregisteret. Alle dine sanser kommer i spil, du bliver tæt og slidt, kold og varm, du får ondt, du oplever glæde og lykke og et fantastiks kammeratskab i stor natur!
Transporten foregår på hesteryg, hvor sadlerne ikke minder ret meget om dem, du finder på en dansk rideskole - de er væsentlig hårdere, væsentlig mindre og langt fra lige så behagelige, men hvad betyder det, når jagtklaveret spiller!
Du ridder så højt eller så lavet som det er fysisk muligt for hestene - hestene er intet mindre end fantastiske. Du får et godt forhold til din hest i løbet af de relativ få dage i er makkere. Du vil overraskes af, hvad hestene kan præstere at klatre op af og ikke mindst kravle ned af. Det går over dale og bakketoppe, bjergtinder, gennem søer, vandløb, stok og sten så uvejsomt, så man tror det er løgn, men hestene gør det bare roligt, sikkert og koncentreret - der sker dig intet, hvis du har tillid til dyrene! Hestene bruges til at ride så tæt på skudchancen som muligt. Herefter indledes en ofte anstrengende og lang pürsch op eller ned, indtil du når ind på en skudafstand, som du kan leve med - forvent skudafstande langt over 200 meter - en fantastisk jagt!

Uanset om vi taler jagt på Ibex eller Marco Polo, så vil jagten foregå som ovenfor beskrevet - her er virkelig noget at se frem til – det bliver en jagtoplevelse for livet. 

Du vil møde en særdeles gæstfri og venlig befolkning, og du vil være blandt dygtige jægere, som nærmest er fantastiske til at omgås og håndtere heste. Dine jægere er mere end dygtige ryttere og du vil komme til at forcere dale og kløfter, bjergtoppe og tinder i en næsten jomfruelig smuk natur på disse tillidsfulde dyr. Uden disse heste var jagten i dette land umulig. Her venter dig en anstrengende, udfordrende jagtoplevelse, hvad enten jagten foregår efter Ibex eller Marco Polo får. 

Jelling Jagtrejser, Kirgisistan, ibexjagt, Jagt i Asien

Trofæjagt i Kirgisistan

Vi har fundet en seriøs og god samarbejdspartner i "Umut - A", som tilrettelægger og udfører jagtarrangementerne for Jelling Jagtrejser.

Læs mere